Skammer du dig?

Hvad er der bag din maske?

til blog

 

Jeg læser det tit. Folk tager en maske på. En maske, der passer ind i den sammenhæng, som de befinder sig i. Hvorfor tør de færreste være sig selv? Hvorfor føler vi, at vi er nødt til at foregive at være en anden end den vi er? Hvorfor må andre ikke se, hvordan vi har det? Og hvem er det, der bestemmer, hvordan man skal have det? Og kan det være positivt at tage en maske på af og til? 

Jeg har hængt mine masker op på væggen. Jeg magter simpelthen ikke ret tit at tage en af dem på – føler jeg. Alligevel smutter der automatisk en maske på, når jeg ser andre mennesker. Når min mor kommer med indkøbene, smiler jeg og snakker og når børnene ringer forsøger jeg at koncentrere mig og lytte til deres ord. De skal jo nødigt mærke, hvor skidt jeg har det. Nogle gange sidder masken dog så løst, at den smutter af undervejs. Jeg bliver ukoncentreret, den brusende lyd i ørerne overdøver deres stemmer og fokus finder vej ud i enhver celle af kroppen og registrerer og mærker efter – på den dumme måde. Jeg bliver den person, jeg er lige nu. Den triste og opgivende mig, som synes, at livet gør rigtig ondt og som bare har lyst til at gemme sig under dynen og græde. 

På den ene side er jeg stærk fortaler for, at vi alle skal vise præcis hvem vi er. Vi skal ikke forstille os og tage en maske på, der passer ind i de omgivelser vi er i lige nu. Vi skal være stolte af den person vi er, og ikke lade os putte i kasser. 

På den anden side kan et bevidst valg af maske gøre noget positivt for os. Når man er trist og nedtrykt, kan det hjælpe at tvinge en lidt mere glad maske på. Prøv det selv. Smil! Man bliver helt automatisk lidt mere glad, ikke? 

I bund og grund er vi dog blevet et samfund af mennesker med maske på, hvor ingen rigtigt tør være sig selv og hvor forskelligheder ses ned på af rigtig mange mennesker. 

Synd og skam, mener jeg. En strømlinet verden – er det at foretrække? Ikke efter min mening. Forskelle gør os større mennesker og at kunne acceptere forskellighed gør os helt automatisk mere åbne for indtryk, der er nye for os. 

Hvorfor kan der ikke bare være plads til os alle? Plads til dig, som du er, og plads til mig, som jeg er. 

3

  • Bodille

    Kender det SÅ godt… Jeg forsøger også at lade maskerne blive hængende på væggen, men puha hvor bliver jeg sårbar! Ind imellem har jeg det som om jeg spiller amr fodbold – og at jeg er den eneste uden panser!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodille

    Kender det SÅ godt… Jeg forsøger også at lade maskerne blive hængende på væggen, men puha hvor bliver jeg sårbar! Ind imellem har jeg det som om jeg spiller amr fodbold – og at jeg er den eneste uden panser!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Blondin

    Når jeg tager maske på, vil jeg påstå, at der ikke er for andres skyld, men for at beskytte mig selv; for at undgå konflikter, undgå smerte, undgå spørgsmål… Tror bestemt heller ikke masker er udelukkende dårlige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skammer du dig?