Gosh, hvor har jeg bare sukket hele den kolde, lange vinter efter sol og varme, og hvad er det så der sker, når solen endeligt står højt på en skyfri, lækker-blå himmel ?

Jeg sidder stille og dryp-sveder og kan næsten ikke holde det ud !!

Hvorfor er det, at livet ikke bare kan være præcis som jeg vil have det ?

Stik mig lige en “date” med en person, der er nået så langt i sin personlige udvikling, at han/hun ser det positive i alt. Jeg skal bare snakke med personen i en halv time … bare en lille halv time. Så skal jeg dulleme nok få vendt den positive udvikling til noget helt andet.

Sådan er jeg nemlig !!

Det hedder sig, at mennesker med borderline-diagnosen ser livet sort eller hvidt.
Jeg kan så konstatere, at jeg ikke har Borderline – for mit liv er bare gråt i gråt. Ganske små nuance-forskelle er der, men så heller ikke mere end det da.

Hvorfor putte farver på lærredet, når det alligevel bare er noget klatmaleri , der aldrig kommer til at ligne det billede, jeg har i hovedet ? Nå ja – tegne og male kan jeg heller ikke!

Solen skulle jo komme og lette på det hele, ikk’ ? Okay – der er stadig lidt tid at give af – sommeren er jo trods alt ikke forbi endnu, men for dullen da – der er kun knap 5 måneder til jul *skriiiig* – og i år SKAL jeg bare være på forkant med de gaver – det SKAL jeg altså!

Nå, måske skulle jeg skylle blodet igennem med noget koldt vand – det er jo trods alt stadig sommer. Den sommer, der skulle blive MIN sommer! I det år, der skulle blive MIT år! Godt, at vi lige er blevet enige om, at der dog er 5 måneder tilbage af året at rykke i.

Gosh – det er jo for galt. Sidder og ser den über lækre Colin Farrell på TV – og tænker bare på, at jeg snart skal i seng – og sove.

Der er godt nok ingen grænser for, hvordan den snigende alderdoms endnu sløvere sind sørger for at give sig til kende, hva?

Forresten, kom ikke med gode forslag om at tage til stranden for at køle af – jeg har opsagt mine abonnementer hos både BMS-kraner og Greenpeace.

Sikke en fest !!!

En af mine “gamle” skoleveninder skulle giftes. Jeg havde ikke set hende siden folkeskolen og besluttede mig for at overraske hende med en superflot bryllupskage, som min far lavede.

Vi blev alle hentet med bus og skulle så transporteres hen til stedet, hvor brylluppet skulle stå. For at overraskelsen med kagen ikke skulle gå i vasken, skulle min far selv sørge for at få den frem til rette sted. Han satte den flotte, lyserøde kage i mange, mange lag op på en trækvogn og begav sig af sted. Jow jow, man er vel på landet…..

Nå, men i bussen retter vi lidt på brudens kjole, som i øvrigt er super flot – og lyseblå.
Jeg spørger lige ind til, hvor de skal giftes og får at vide, at det er på det katolske rådhus.

Ups – tankerne begynder at vrimle. “Bruger man bryllups-kage til sådan en begivenhed?”

Undervejs går bussen desværre i stykker og min mor kommer og henter nogle af os.
Da vi skal over en lille bro, render vi ind i næste problem. En hestevogn er væltet lige i svinget, og der lå jord og halm ud over det hele. Yay – mere stress og mere forsinkelse. Værre bliver det, da min mor vælger at bakke ud i rabatten, hvor bilen jo selvfølgelig sætter sig fast og laver de flotteste kaskader af mudder bagud, fordi hun jo træder klampen i bund.

Vi når dog frem til selve festen. Bryllupsceremonien gik vi glip af. Øv også – skuffelse !!!

Ved festen mingler jeg og glæder mig over at hilse på folk, jeg ikke har set i mange år.
Blandt andet brudens forældre, som dog ikke synes at huske særlig meget om mig. Ok, jeg var jo også den stille pige dengang i folkeskolen og ikke den, der blev mest bemærket.

Men alt i alt – så er det, det mest forvirrende bryllup jeg nogensinde har været til.

Da vækkeuret ringede, blev jeg utrolig lettet over, at det bare var endnu en total mærkelig drøm 😀