Kan det være rigtigt, at man skal være udstyret med en hel værktøjskasse eller lange negle for at få et glas kakaomælk? 

Er jeg den eneste, der synes, at Tetra Pak skal tjekke nogle af deres medarbejderes syn en ekstra gang?

Jeg er alvorligt bekymret for, at der står en ved en maskine, som er blevet lidt vindøjet. Det synes jeg bestemt, at Tetra Pak bør tage alvorligt og få undersøgt – hurtigt. 

Nu har jeg – for Gud ved, hvilken gang – siddet og bakset med at få hul på en liter kakaomælk. Den fine, lille snip man skal hive i, for at trække folien væk og åbenbare de liflige dråber, knækker halvvejs. Hvad gør man så, hvis man ikke, som jeg, har lange negle? – Her kommer værktøjskassen ind i billedet. Men den rest af folie, der er tilbage er genstridig og slet ikke nok til at få afdækket hullet i kartonen.  Desuden sidder den fast under plastik-kappen. 

Nu begynder panikken at brede sig hos den kakao-krævende forbruger. 

En negl bliver taget i brug (eller et stykke værktøj). Der kommer hul i folien og neglen får nu en tur hele vejen rundt langs kanten for at få åbningen stor nok til, at kakaoen ikke plasker ned i glasset, så man også skal til at tørre de dråber op, der lander udenfor. 

Ak – i den ene ende af de her kanter er der lavet takker. Smart nok – hvis altså man kunne få trukket folien af i ET stykke og så kunne benytte de her takker til at skære folien helt af med. Mindre smart, når den nylakerede negl rammer takkerne. 

Panikken blandes nu med ærgelse. 

Tænk, at der skal være så meget bøvl og så mange frustrationer – bare for at få et glas kakaomælk. 

Så kan de altså påtrykke det her billede nok så mange steder på kartonen: 

Ansvarlige kilder? Hva’be’ha’r

Det er sq ikke i orden!!! 

Julen er en dejlig tid. Det er tiden, hvor vi alle pynter op, bager, køber gaver, hygger os i stearinlysenes skær og glæder os til dagene i familien skød.

Okay – jeg løj lidt. Det er ikke alle, der gør disse ting. Der findes en masse mennesker, for hvem julen er en tilbagevendende kamp. Lad os for en stund glemme den rent økonomiske udfordring, som julen kan være for rigtig mange, og koncentrere os om det rent menneskelige. Vi har så mange mennesker i vores land, som af den ene eller den anden grund ikke har overskud til juleriet. Mennesker, som ikke kan overskue indkøb, bagning, pyntning og samværet med andre mennesker.
-Det kan være den ældre Hr. Hansen, som bor alene i sit gamle hus, familien bor langt væk og hustruen og de nærmeste venner er gået bort. Han ser kun hjemmehjælpen, når hun kommer forbi for at give ham medicin.
-Det kan være den 13-årige pige med en spiseforstyrrelse, som frygter julemiddagen, hvor hun skal kæmpe med sig selv for ikke at vise, hvordan hun har det.
-Det kan være den hjemløse, som ikke har nogen at købe gaver til og slet ikke noget sted at være juleaften.
-Det kan være forældrene, der i årets løb har mistet det dyrebareste i verden – deres barn, som skal holde deres første jul uden.
-Det kan være alkoholikeren, som i juledagene drikker endnu mere end hun plejer, fordi hun har dårlig samvittighed over, hvad hun byder sine børn.

Nu skal det simpelthen være ! 

De ord sagde jeg til mig selv for ca. 14 dage siden og for første gang i mit liv (så vidt jeg husker) har jeg holdt ord.
De 14 dage er gået udemærket. Jeg har lagt alt, hvad der hedder sukker, hvidt brød, slik og andre former for tomme kalorier på hylden – og håbet er, at jeg en dag tager dem ned af hylden igen – for at smide dem helt ud!
Min største opgave i at lægge min livsstil om, er faktisk at nå at spise alt det jeg skal i løbet af en dag.
Hidtil har jeg ofte kun fokuseret på aftensmaden og faktisk kun fordi jeg var bange for at blive dårlig, hvis jeg slet ikke får noget mad. Så har jeg smidt en færdigret i microen – I ved – en af dem, hvor der overhovedet ikke er grøntsager i, men bare kød og sovs og kartofler.
I de her 14 dage har jeg lavet mere mad selv, end jeg har gjort i de 4 år jeg har boet i min nuværende lejlighed. OG jeg har tabt 5,3 kg. siden 16. januar 2014, som er dagen, hvor jeg vejede mig første gang. (jeg startede omlægningen den 14. men fik ikke lige vejet mig før).

Nu ser mit daglige indtag således ud:
Morgenmad: en skål havregryn med mælk og frugt til. Nogle gange laver jeg også noget juice af 3 gulerødder og en appelsin.
Frokost: 2 skiver rugbrød med fedtfattigt pålæg (kylling, kalkun, tun o.lign.). Har iceberg salat under pålæget og tykke agurkeskiver ovenpå.
Dertil spiser jeg enten en råkost af revet gulerod, revet hvidkål, revet blegselleri, revet rød peber og små blomkålsbuketter eller en salat af iceberg, agurk, majs og blomkål – eller hvad jeg lige har lyst til og har i køleskabet.
Eftermiddag: 2-3 af mine hjemmebagte knækbrød (lavet af Græskarfrø, Solsikkekerner, Hørfrø, Sesamfrø og Havregryn) og en appelsin eller et æble eller en banan.
Aftensmad: Her er jeg begyndt at eksperimenter en lille smule. Jeg er ikke til det at stå i køkkenet flere timer og kokkerere, så det skal være nemt og hurtigt – for det meste.
Måltiden kan bestå af en salat (som den fra frokost) med en dåse tun på eller salat med en tørstegt laksefilet til … eller noget helt andet 🙂
Aften: Her spiser jeg lidt knækbrød eller en banan eller et læs appelsiner  (jeg elsker appelsiner og allerede efter et par dage med nye spisevaner, havde jeg ikke længere halsbrand og kunne igen spise syrlige frugter).

I dag (1/2 2014) har jeg så overgået mig selv helt vildt hehe. Jeg har stået i køkkenet en lille time og maden er slet ikke færdig endnu.
Jeg har nemlig lavet kåldolmere på min helt egen måde og for at dokumentere det, har jeg sør’me taget billeder af processen haha.

Først lavede jeg farsen, som består af kyllingefars, rødløg, græskarkerner, mælk, salt og peber.

Så satte jeg 4 kålblade over. (De kan fjernes fra kålhovedet ved at løsne dem forsigtigt med en spiseske hele vejen rundt og skæres løs ved stokken og med en masse tålmodighed 😉 )

Imens kålen kogte skar jeg gulerødder, rød peber, aubergine og rodselleri i stykker. Penslede et ovnfast fad med ekstra jomfruolivenolie og lagde dem deri.
Da kålbladene var kogt godt bløde dryppede de lidt af på et viskestykke og derefter kom der en klat fars på hvert blad.

Så blev farsen pakket ind i bladet og det hele lagt i fadet og sat i ovnen..

Efter en time havde jeg resultatet.
Kåldolmere med kyllingefars, ovnbagte rodfrugter og “sovs” af Græsk yoghurt, karry og ketchup.