Hov !!!

Jeg stod med en whisky-cola på Boudisque i Silkeborg. Så kiggede jeg mig lige rundt og sov vist nok en enkelt gang og pludselig sidder jeg som fraskilt mor til 2 i en lejlighed i Randers og modtager førtidspension . 

Hvordan gik det lige til ?

Jeg er blevet ramt af det uundgåelige: Tiden ! *skriiig*

Indrømmet – jeg kan ikke genkende den person jeg ser i spejlet. Hvor blev den 20 årige unge kvinde af? Hende med store, strålende øjne og stram hud? En ond ånd har besat mit spejl og mærkeligt nok, skal den altid være der, når jeg kigger ind. Min onde ånd ser altid træt ud, mangler liv i blikket og det er ligesom om, at de der nedadvendte mundvige har fået overbevist huden om at give efter for tyngdekraften. (Det er nu ikke kun i ansigtet det er sket – fortrinene og bagdelen er også voldsomt tiltrukket af jordens indre magnetfelt)

 Ja, over natten gik jeg fra at være hende, der altid var klar på en fest og som forlod drinken i baren når DJ’en satte remixet af alle Shakin’ Stevens’ hit på pladespilleren og styrtede ud på dansegulvet – alene eller sammen med veninderne, til at være Frøken kedelig, der har mest kontakt med andre via internettet. Fra jævnligt indtag af ret pæne mængder af alkohol og livet og med store drømme om, hvordan mit liv skulle være når jeg blev “voksen” til nu kun at indtage pæne mængder af diverse antidepressive midler. Drømmene om hvordan mit liv skal være er der dog stadig, og håbet om, at jeg får mulighed for at indhente noget af det forsømte, nægter jeg at give slip på. 

Ak ja, tiden går stærkt, så jeg har travlt. Travlt med at finde tilbage til livet og få det levet ……. mens tid er 🙂