Digt fra 2012, som jeg fik lyst til at dele med jer ...

Jeg er min egen styrke …

punch-clipart-punch

 

 

Sommeren er på sit højeste og jeg tør allerede nu – uden at blinke – sige, at denne sommer har været den bedste sommer i mange år. 

Jeg har oplevet mere den sidste måned end jeg har oplevet i de sidste 14 år – tilsammen. Eller næsten. Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen, men følelsen af, at det er sådan er ganske virkelig. 

For de fleste mennesker er det jo helt normalt at handle ind, besøge familien, selv at få besøg, tage bus og tog osv., men for mig er det som at have besteget Mount Everest, hver gang jeg laver en af disse ting. Høj puls og besværet vejrtrækning på turen op, og en eufori af universielle dimensioner når man er nået toppen og mærker rusen over, at man klarede det.

Indkøb foretages nu af mig selv – nogle gange i selskab med min mor, men for det meste kun i selskab med min lille, rullende kuffert. 
Lejligheden er blevet indviet med en middag for noget af familien. 
Min søn har været hos mig i 14 dage og vi har hygget os så meget, at mit hjerte næsten bobler over af lykkefølelse. Sammen var vi på en heldags togtur og sammen fik vi sat hans nærmeste fremtid i system.

Jeg har en indre ro og mærker en enorm styrke.

En styrke, der gør, at selv lidt økonomisk udfordring ikke giver plads til mørket.
En styrke, der gør, at jeg kun har et skuldertræk tilovers for den, der førhen havde held til at køre mig ned.
En styrke, der gør, at nogle mennesker er blevet så bitte, bitte små i mine øjne.
En styrke, der gør, at jeg kan fokusere på det vigtigste i mit liv – nemlig mine børn – og bakke dem op når de har det mindre fedt.

En styrke, der bobler inde i mig og kæmper med glæden om at få mest plads.

Jeg elsker sommer og jeg elsker livet …….. 

1

  • Hej Smukke…

    Jeg stalker dig og du er altså for sej. Jeg har sagt det et par gange men du overrasker virkelig. Jeg husker tydelige de svære dage og jeg ved du kæmper. Du gør det så godt søde.. Husk at forkæl dig selv, du fortjener det virkelig.

    Krammer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Digt fra 2012, som jeg fik lyst til at dele med jer ...