I morgen ...

Min hjerne er dum …

316c80c636aac14ee22ba2519791c0b8

 

Når man er angst og/eller deprimeret kan det gå ud over ens hukommelse !!

Den er jeg helt med på, men hvorfor er det så lige, at min hjerne ikke glemmer at være angst?
Jeg synes faktisk godt, at min hjerne kunne gøre mig den tjeneste, når nu den gladeligt lader mig glemme aftaler og koder. Den lader mig også have problemer med at læse og bytter rundt på bogstaver og ord, så jeg nogle gange føler mig som en dement på 137 år. 

Men angsten – den er åbenbart blevet lagt i allerforreste rum så den ikke bliver glemt.

Jeg har gennemskuet min hjerne. Den er simpelthen en lille, trodsig pige på 5 år, der kræver, at min opmærksomhed bliver lagt lige der, hvor hun vil ha’ det. Og hun har bestemt, at vi skal være bange – ja, faktisk har hun bestemt, at vi skal være bange for at blive bange.

Mine terapeuter gennem tiden har alle sagt, at det er fordi min hjerne er pænt veludviklet og gennem livet har tænkt sig ud og ind ad situationer.
Men nu skal jeg lære at mærke – ikke tænke, men mærke!

Det bliver hårdt arbejde at få det lært. Angsten har jo netop lært mig, at jeg ikke vil mærke noget, for når jeg mærker min krop, så er det jeg bliver angst.
Og når jeg er angst, så tager jeg vare på den lille pige indeni. Så får hun den opmærksomhed hun kræver. Nu bliver kunsten så, at give hende den uden at give køb på mig selv og mærke ubehag.

Jeg glæder mig til min næste terapi. Der skal vi arbejde med at give slip på det kæmpe behov jeg har for anerkendelse fra en person, som med alt tydelighed har vist, at han ingen interesse har i mig. Jeg har altid troet, at blod var tykkere end vand, men jeg skal have lagt låg på en drømmeverden, som aldrig kan blive sand.

Og jeg skal mærke det helt ind i mit hjerte !!! 

 

1

  • Bodil

    Husk at vi er så mange, der elsker dig (og Dulledimsen inkl). Du er et meget værdifuldt menneske ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I morgen ...