Dulledimsen
Dulledimsen er en kvinde på 40+, der har en masse tanker om alt muligt.
Her i bloggen vil du møde en del af disse tanker. Det kommer til at handle om alt - lige fra sind og livets mening til mennesker, der på en eller anden måde sætter tanker igang i mig, men mest om, hvordan jeg tackler mit liv med angst og depressioner.
Hej.
Jeg kan godt genkende det du skriver, jeg har det selv svært med samfundet, jeg synes ikke selv jeg passer ind i de normer, krav og forventninger der er til en ude i samfundet, jeg har selv social angst, og er en stille, usikker og genert person, men egentlig meget pæn, jeg kan godt fornemme når der er nogle piger der er interesseret i mig, men jeg tør ikke og tage kontakten til dem, jeg er bange for afvisning og hvordan de vil reagere, og jeg tænker også at det ikke går i længden. Jeg synes at samfundet præger os i den forkerte retning, det hele skal virke så perfekt, og vi skal være på en bestemt måde for at passe ind i fællesskabet, man får ikke lov til at skille sig ud, jeg har altid haft det svært med at passe ind, fordi jeg har angst. Mennesker er alt for fokuseret på dem selv, hvordan de ser ud, og gør alt for at passe ind, de tør ikke vise hvem de er. Det er virkeligt svært for mig at passe ind, når mennesker er så sociale. Jeg ønsker at der skal være mindre fokus på det ydre, og at vi skal tør være ærlige om os selv, og hvem vi er, at vi ikke altid skal være fejlfrie, men også gerne må dumme og klossede indimellem. Det vil gøre det hele mere sjovt og afslappende, jeg mener det hele er samfundets skyld at mennesker opføre sig som de gør, for at de kan passe ind i samfundets krav, normer og forventninger, det hele handler om vækst og penge. Jeg blev misundelig at du have så mange gode mennesker i dit liv, jeg har ikke nogen, jeg er meget alene, men nyder mit eget selskab, jeg ved godt det er et tabu, men jeg har bare ikke fundet den hylde hvor jeg passede ind, jeg har en bekendt som jeg ikke vil kalde en ven, jeg føler at han er egoistisk og selvoptaget, og ikke rigtig oprigtig og ærlig om hvem han er, jeg ved ikke rigtig hvem han er i virkeligheden, og jeg synes jeg giver rigtig meget af mig selv, men får ikke rigtig noget tilbage fra ham, så jeg går meget og tænker på om jeg skal afslutte det, jeg har afsluttet det før fordi jeg havde det svært med ham, når han ikke giver noget af sig selv, men han har sikkert også mange uheldige ting med i bagagen, tænker jeg, han har så opsøgt mig igen for at få mig tilbage, men han har lige været igennem en svær periode med en kvinde, og derfor tænker jeg at han er ensom og alene, og har det svært med det, derfor har han søgt mig igen, jeg føler at han bliver mere misundelig end at han vil have jeg har det godt, selvom han har skrevet til mig, at han yænker tit på om jeg har det godt, men jeg føler ikke at han er ærlig og vil mig det godt, jeg kender ham ikke endnu, og om jeg nogensinde vil komme til det ved jeg ikke, for han er ikke en åben bog, jeg ønsker bare nogle mennesker i mit liv, der behandler mig med accept, forståelse og medfølelse. Det var lidt meget jeg fik skrevet, men jeg tror du forstår min situation, for vi har nok de samme problemer med at passe ind i samfundet. Ha en god dag, og må solen skinne på dig.