Det er ikke for sjov, at jeg sagde ja til at supplere mine antidepressiver med anden medicin. Og det er ved Gud heller ikke særlig sjovt lige nu.
Jeg har nu været på den dosis, som lægen mener jeg skal ligge på, i en god uges tid. Jeg ved, at jeg skal tage pillerne 4-6 uger for at opnå den fulde virkning. Jeg håber bare ikke, at sådan som jeg har det nu, er en del af den fulde virkning, for det holder jeg simpelthen ikke ud.
Medicinen skal tage toppen af min angst, men lige nu sidder jeg med en masse tanker om, at den supplerende medicin måske modvirker min daglige medicin. Kan det være tilfældet? Jeg har så meget angst, at hver dag er en kamp for at overleve. Kroppen sitrer og jeg oplever de her ufrivillige ryk i alle kroppens lemmer, så det er svært at sidde stille eller lave noget, der kræver en eller anden brug af min finmotorik. Rent tankemæssigt føler jeg ikke den store forandring, det er alt sammen fysisk. Men det er jo netop også de fysiske reaktioner, der fodrer min angst. Jeg har i den sidste uges tid haft flere angstanfald. Noget som jeg kun oplevede lige i starten af min sygdom, for 14 år siden, og som jeg igennem alle årene har været lykkelig over ikke at døje med. Det er klart, at det føles som et enormt tilbageskridt.
Det sociale er blevet et helvede igen. Det er ikke som det plejer, med at jeg er vildt nervøs inden der kommer nogen, og så går det over når de er her. Jeg er rystende angst inden der kommer nogen, og jeg kan næsten ikke holde det ud, mens jeg er sammen med andre, og jeg kan slet ikke overskue at skulle ud af mit hjem.
Allerhelst vil jeg bare sove og håbe på at vågne op en dag og være normal.
Ingen kommentarer endnu