Dag 1 på supplerende medicin ...

Supplerende medicin del 2.

Hvor er jeg glad for, at jeg skrev et indlæg om min opstart på supplerende medicin den 3/4-2014. I dag er nemlig første dag på optrapningen af medicinen, og jeg har hele dagen været overbevist om, at jeg har det meget værre end da jeg startede på pillerne dengang. Nu kan jeg jo så læse, at jeg vist har det nogenlunde på samme måde i dag, hvor jeg har fordoblet dosis. Det giver mig håb om, at det bare lige er i nogle dage, at jeg kan mærke forandringen. 

I samråd med min læge trapper jeg kun meget langsomt op. Det er da også derfor, at jeg har ligget på den første dosis i lidt mere end 3 uger. Min datter har været her i påskeferien, så der ville jeg ikke til at trappe op, når jeg nu kender mig selv så godt, at jeg ved, at jeg flipper lidt ud og også får nogle fysiske udfordringer. 

Jeg er overbevist om, at allerede den lave dosis har gjort mig godt. Påsken med datteren er gået rigtig godt. Jeg deltog endda i en påskefrokost hos min søster og datteren og jeg blev en time efter, at de andre var gået. Min søster er super skøn. Hende og jeg fik lige vendt dagen og det var en rigtig dejlig afslutning på nogle gode timer sammen med familien. 
I påsken har jeg også været ude at handle ind flere gange (sammen med datteren) og vi har gået nogle gode ture. Så alt i alt har det været en tid, hvor jeg har haft det bedre end jeg har haft i meget lang tid. 

Jeg har også endelig gået igang med min terapi igen. Psykoterapeuten var her i onsdags og kommer igen torsdag den 1/5. Vi vil gå i dybden med nogle ting, der er meget svære for mig at tale om, og som heller ikke vil blive belyst her på bloggen. Selvom jeg er meget åben omkring mig selv, er der nogle kort, jeg holder meget tæt på kroppen 🙂 

Det var blot en lille update på situationen herfra – glæder mig til, at jeg om kort tid kan skrive et indlæg om, at angsten ikke længere er den, der styrer mit liv, men at det er MIG, der styrer mine tanker i en positiv retning. 

3

  • Jubii… Det er så dejligt at læse søde og det bedste er jo at du selv kan mærke en forandring. Din krop skal helt sikkert lige vænne sig til medicinen, men lyder til at det hjælper dig og det er kanon. Nu kommer foråret og lyset, så er jeg sikker på du nok skal finde din rette vej igen.. Elsker at man kan mærke imellem linjerne hvor glad du er og at du selv kan se dine sejre er så lækkert..

    Kæmpe Kram herfra.. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dulledimsen

      Mange tak 🙂 og ja, jeg kan godt mærke, at jeg ikke er helt så tynget af negative tanker 🙂 det er skøøøøønt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er sikker på at du er på rette vej nu… Det tager jo altid bare lidt tid. 😀

      Du kæmper og det er vildt sejt.. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 1 på supplerende medicin ...