Dulledimsen
Dulledimsen
Rundt omkring i min lille lejlighed står der flyttekasser. Nogle er fyldte – de fleste er ikke samlet endnu. Jeg føler, at jeg er med og samtidig, at jeg mangler så meget.
Jeg ser det lidt som et billede på, hvordan min liv er lige nu.
Kasserne i min rygsæk og også igang med at blive pakket ud og pakket ned igen, så tingene kan ligge bedre og skabe en ny virkelighed.
I morgen starter mit nye liv. Dvs. jeg får nøglerne til mit nye liv i morgen. I løbet af de næste 14 dage skal det liv så formes.
Jeg kan mærke, at jeg står et nyt sted i mit liv. Et sted, hvor jeg ikke længere vil gå på kompromis. Et sted, hvor jeg tør sige, hvad jeg mener og hvad jeg vil ha’. Et sted, hvor jeg tager ansvar – ikke kun for mit liv, men også for mig selv. Jeg giver mig selv det som jeg vil ha’, og lader mig kun begrænse af min kassebeholdning 😉 Samtidig er der stadig en masse arbejde at tage fat på, men jeg føler, at jeg nu kan tage fat på at gøre noget godt bedre, og ikke blot se terapi som en redningsplanke for overhovedet at overleve dagen.
Den terapi jeg har modtaget gennem den sidste tid bærer frugt synes jeg. I den sidste uges tid har mit angstniveau ligget lavere end det plejer, og jeg får mere fra hånden i det daglige. Jeg føler mig gladere og kan faktisk mærke små bobler, der rører på sig.
Min flytning er planlagt i detaljer. Jeg har haft rigtig god nytte af at bruge en kalender til at holde styr på datoer og aftaler. Det er første gang i mit liv, at det rigtigt har virket for mig. Det gør mig roligere og giver mig et større overblik.
Jeg glæder mig over min personlige fremgang og jeg glæder mig for vildt til at flytte i en anden og større lejlighed, hvor jeg endelig får en stor stue og en altan. Jeg har gennem de 4½ år, jeg har boet i min nuværende lejlighed, opdaget, hvor vigtigt det er for mig, at kunne se natur og have mulighed for at sætte mig ud på en altan, hvor jeg være udenfor og samtidig være mig selv.
Rigtig god sommer allesammen – mine blogindlæg vil nok blive en smule begrænsede i den kommende tid, for jeg skal ud og leve livet 😀
Dulledimsen
Det er ikke for sjov, at jeg sagde ja til at supplere mine antidepressiver med anden medicin. Og det er ved Gud heller ikke særlig sjovt lige nu.
Jeg har nu været på den dosis, som lægen mener jeg skal ligge på, i en god uges tid.
Jeg ved, at jeg skal tage pillerne 4-6 uger for at opnå den fulde virkning. Jeg håber bare ikke, at sådan som jeg har det nu, er en del af den fulde virkning, for det holder jeg simpelthen ikke ud.
Medicinen skal tage toppen af min angst, men lige nu sidder jeg med en masse tanker om, at den supplerende medicin måske modvirker min daglige medicin. Kan det være tilfældet?
Jeg har så meget angst, at hver dag er en kamp for at overleve. Kroppen sitrer og jeg oplever de her ufrivillige ryk i alle kroppens lemmer, så det er svært at sidde stille eller lave noget, der kræver en eller anden brug af min finmotorik. Rent tankemæssigt føler jeg ikke den store forandring, det er alt sammen fysisk. Men det er jo netop også de fysiske reaktioner, der fodrer min angst.
Jeg har i den sidste uges tid haft flere angstanfald. Noget som jeg kun oplevede lige i starten af min sygdom, for 14 år siden, og som jeg igennem alle årene har været lykkelig over ikke at døje med. Det er klart, at det føles som et enormt tilbageskridt.
Det sociale er blevet et helvede igen. Det er ikke som det plejer, med at jeg er vildt nervøs inden der kommer nogen, og så går det over når de er her. Jeg er rystende angst inden der kommer nogen, og jeg kan næsten ikke holde det ud, mens jeg er sammen med andre, og jeg kan slet ikke overskue at skulle ud af mit hjem.
Allerhelst vil jeg bare sove og håbe på at vågne op en dag og være normal.
Dulledimsen