Why me? egoism and self-pity ...

Dag 1 på supplerende medicin …

Jeg har endnu en gang valgt at afprøve om et supplement til mine antidepressiver kan have en positiv virkning på mig.  
Denne gang er jeg mere besluttet på at give det en reel chance og ikke opgive efter det første døgn. 

Har du læst nogle af mine seneste indlæg, vil du nok have lagt mærke til, at angsten fylder alt for meget i mit liv. Det må der gøres noget ved. Jeg håber, at jeg kan holde tilvænningsperioden for supplerende medicin ud denne gang, så jeg kan få et fundament for at kunne arbejde mere med angsten, så den ikke længere vil have magten over mig. 

Det præparat jeg har accepteret er et middel jeg også fik i starten af min sygdom, så jeg kender pillerne og ved, at jeg dengang havde det ok med dem. Jeg skal kun have en lille dosis som supplement, så det er bare om at knibe ballerne sammen og stå opstarten igennem. 

Her på dag 1 (jeg tog pillen sammen med den medicin jeg har fået de sidste 7 år inden sengetid i aftes) kan jeg godt mærke, at jeg har noget andet medicin i kroppen. Jeg lagde ud med at sove fra kl. 1 i nat til kl. 20 her til aften. Har været vågen et par gange i løbet af dagen, men er faldet hurtigt i søvn igen. Det kan både være pga. pillerne, men det kan også være mit normale reaktionsmønster, der sætter ind. Jeg har det med at blive meget, meget træt og sove for at holde det svære på afstand. 
Mit hoved er lidt som fyldt med vat og det er lidt svært at tænke og mærke kroppen helt. Jeg er mere svimmel end jeg plejer at være og kroppen føles ret tung. 

De 2 andre gange, hvor jeg har prøvet et supplement, har jeg også sovet hele dagen efter første portion. Derudover var jeg totalt zombie-agtig og frygtelig skræmt af reaktionerne og tog aldrig mere end den første pille. 

Denne gang vil jeg give det en chance og finde trøst i, at det er en medicin jeg har fået før, så jeg ved, at jeg ikke bliver syg af den og jeg ved, at jeg kan tåle den. 

Kommer med en up-date, når der er gået nogle flere dage. …. 

5

  • South Australia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Is this supplement a herbal supplement and does the Doctor know you are taking it with your prescribed medication. Could be reacting to the medication you are taking which is causing the extreme tiredness and fluffy cloud dizziness in head feeling. Please be careful and check it is safe with normal medication.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder fornuftigt med supplerende medicin mod din angst. Jeg kæmper selv en kamp i forhold til min medicin lige nu. Håber, du hænger i!
    Knus og tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dulledimsen

      Nu har jeg hængt i 3 dage, så nu bliver jeg ved. Glæder mig til om et par uger, når hovedet følger med. Er noget tummelumsk, men det følger jo med. Har det ikke så dårligt denne gang, som jeg har haft de andre gange jeg har prøvet 🙂
      Held og lykke til dig også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Janette

      Det lyder sørme dejligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Why me? egoism and self-pity ...