I morgen …

Som et lille barn, der glæder sig til juleaften, så meget glæder jeg mig til i morgen.

Jeg skal have terapi efter en god sommerpause. Jeg skal have vendt mit hjerne, så jeg finder styrken til at fastholde min gode udvikling. 

Den sidste uges tid har jeg mærket rigtig meget, at jeg har kørt i et højt gear sommeren over. Ikke at jeg er ked af det – slet ikke – men jeg har brug for nogle værktøjer til at huske mig selv og huske at geare ned en gang imellem. Erfaringen har jo vist mig, at jo højere jeg flyver, jo dybere falder jeg, og jeg er slet ikke klar til at falde. Jeg skal bare lige have lidt hjælp til at takle det hele på en mere hensigtsmæssig måde, så jeg selv styrer “faldet” så det ikke slår så hårdt. Drømmen er jo, at jeg med tiden kan styre helt udenom faldet; at jeg lærer at passe på mig selv indimellem, så jeg slet ikke falder – det kunne være så fedt!!

Jeg har nydt at kunne en helt masse igen, men min kloge hjerne har banket på den sidste uges tid og fortalt mig, at der er noget jeg skal have ændret.
Angsten har vist sit grimme ansigt – ikke helt så tydeligt som den plejer, men klart nok til, at jeg slet ikke er i tvivl om, at den gerne vil have min opmærksomhed. Det skal den også nok få, men på mine præmisser.

Så jeg glæder mig til, at jeg skal mødes med min terapeut i morgen, for jeg ved, at hun er den, der kan hjælpe mig allerbedst.